Caravelair - Lette franske vogne til fornuftige priser

Den franske flykonstruktør, Sud Aviation, beslutter sig i 1962 for at udvide sin produktion til nu også at omfatte campingvogne.

Fabrikken er placeret i Trignac i Loire-Atlantique-regionen i Frankrig, hvor også de dygtige ingeniører holder til.

Med en masse erfaring i bagagen fremstiller og lancherer ingeniørerne Caravelairs første campingvogn.

Denne vogn bliver synonym for nytænkning og kreativitet.

Efter 50 års konstant innovation og udvikling har Caravelair hævet sig til at være den førende campingvognsproducent i Frankrig og fører stolt traditionen videre ved at udbyde kvalitetsprodukter, som er udtænkt til og tilpasset netop dig.