Det Rullende Sommerhus

Dansk camping historie

D. 17 maj 1919 blev den berømte otte timers arbejdsdag indført i Danmark. Det betød helt andre forhold for den danske familie som havde en helt anden frihed til at pleje samværet med familien.

I 1920’erne oplevede familien Danmark helt andre fornyede forhold hvor ferie handlede om telthygge og socialt samvær. I 1926 blev Dansk Camping Union (DCU) etableret. Det hele skete da en gruppe entusiaster samledes i en lejlighed på Nørrebro i København for at danne Danmarks første lejrklub. Det gik derefter stærkt hvor grupper af Københavnere lejede hjørner af marker for at sætte telte op, hvilket hurtigt spredte sig til yderligere lejrklubber som samledes til Dansk Camping Union.

I 50’erne og 60’erne blev bilen almindeligt kendt på de danske veje. Transport var blevet meget lettere og med campingvognens indtræden blev det muligt at tage hjemmet med sig på vejen.

Det rullende sommerhus

Ifølge DCU begyndte de danske entusiaster at blive rigtigt interesseret i campingvogne da Svalereden og Savværket kom frem i 1963. Dengang var størrelsen på campingvognen kun cirka en tredjedel af hvad normen er i dag, men for mange familier var det en ganske komfortabel og hyggelig oplevelse at køre rundt på vejene med den tyske Svalerede bag bilen.

Der var ikke mange danskere der på dette tidspunkt havde bil, men der var trodsalt alligevel en del forretningsfolk der så mulighederne i det ”rullende sommerhus”. Det resulterede i et stigende antal campingvognsproducenter som gradvist blev mere og mere populære.

(Du kan læse meget mere om det på DCUs hjemmeside)

Den moderne campingvogn

Tidens ønske om en aktiv livsstil har gjort camping til en sprudlende succes. Ferien skal gerne være præget af aktivt samvær og hygge, der er derfor stor fokus på moderne campingvogne.

Udefra set sker der ikke store ændringer år for år, men under huden er det nemt at se at der stor fokus på komfort og elektronik i de nye campingvognsmodeller.

En enkel gasvandvarmer sørgede før i tiden for komforten, men i nutidens campingvogne bliver der i stigende grad fokuseret på ekstra luksus og kvalitetsudstyr.  

I Slagelse Camping & Outdoor Center holder vi også stor fokus på luksus campingvogne med god kvalitet til prisen. Vi tilbyder for eksempel campingvogne fra den kvalitetsbetonede Bürstner serie som tilbyder fire forskellige klasser af komfort så du netop har frihed til at vælge den vogn der passer til dine behov.

Camping i Danmark er simpelthen på 91 år med stiftelsen af DCU gået fra at være en gruppe Københavnere der fyldte telte med hø på lejede marker på landet til at være en af tidens populære rejseformer med rullende luksussuiter som man kan transportere rundt i hele verden.